Lørdag var store æbledag hjemme hos os. Vi tog med
familiespejderne i provinsen til Æbleskoven ved Daugård, hvor vi gik på helt
lovligt æblerov i de frodige rækker mellem Ingrid Marie, rød Ingrid Marie,
spartan, ananasæbler og Belle de Boskop. Vi havde godt nok glemt vores
frugtplukker (ja sådan en ejer jeg faktisk – den tilhører den voksende bunke af
dimser, som åbenbart følger naturligt i kølvandet på et huskøb), men vi fik
alligevel ved hjælp af rystemetode, klatremetode, hænge i grenemetode og naturligvis
også den helt almindelige plukke fra grene i øjenhøjdemetode fyldt et par store
poser med saftige, sprøde rødmende æbler.
Det er anden gang, vi er i Æbleskoven, og vi nyder at komme ud i den overflod af æbler, som den store plantage byder på. Selv har vi plantet to æbletræer i drømmehaven, en rubinola og en rød aroma, men de er endnu blot forvoksede grene, og den samlede høst forløb sig i år til 17 dejlige, røde æbler. Det skal man naturligvis ikke kimse af, men vi lader os gerne overvælde af Æbleskovens mangfoldighed.
Det er anden gang, vi er i Æbleskoven, og vi nyder at komme ud i den overflod af æbler, som den store plantage byder på. Selv har vi plantet to æbletræer i drømmehaven, en rubinola og en rød aroma, men de er endnu blot forvoksede grene, og den samlede høst forløb sig i år til 17 dejlige, røde æbler. Det skal man naturligvis ikke kimse af, men vi lader os gerne overvælde af Æbleskovens mangfoldighed.
![]() |
Den samlede æblehøst fra drømmehaven - fin om end beskeden |
Da vi havde kravlet, rystet og plukket poserne fulde, var
det tid til at vaske æblerne, inden de af det kyndige personale blev kværnet og
presset til 12 liter jomfruelig, lyserød, aromatisk æblemost. Smagen af helt
friskpresset most er helt uden sammenligning. Det bør man unde sig selv at
prøve. Æbleskoven er et spejdercenter, og naturligvis var der også bål og
mulighed for at lave snobrød og pandekager. Det gjorde vi, og vendte derefter
hjem med røg i håret og bagagerummet fuld af æblehøst. Jeg har været
storbymenneske længe nok til stadig at blive imponeret af og hensat i en
frydefuld tilstand over at kunne følge produkter fra jord til bord. Så sådan en
dag er idel lykke for Lenen.
Vel hjemme gik vi straks i gang med at omsætte høsten til
noget lækkert. Vi kogte nogle af æblerne til mos og lavede en god gammeldags
æblekage med rasp og fløde, og vi satte en grydefuld svinekæber til at braisere
i æblemost og øl. Æblekagen er en gammel traver i vores repertoire, men
opskriften på svinekæberne var ny, og jeg har glædet mig hele ugen til at have
tid til at simre. Og det var hele ventetiden værd!
Kødet blev smeltende mørt, og væsken fra braiseringen endte som en meget kraftig sauce, der mere glaserede kæberne end fungerede som en faktisk sauce. Vi lavede en kartoffeljordskokkemos som tilbehør, og det var alt i alt en bragende succes. Ud over den hjemmelavede æblemost supplerede jeg lige min jord-til-bord-urmenneskeoplevelse med en gulerod fra egen køkkenhave og timian fra egen urtegård. Små skridt for bonderøven – stor juhu-oplevelse for en Lene. Opskriften stammer fra Meyers Almanak – en bog jeg helt sikkert må vende tilbage til senere, for den er værd at dvæle ved, men i dag får I bare opskriften. Har I en åbning i efterårsferiens madplan, skulle I virkelig overveje at fylde det ud med kæberne her. God Appetit:
Kødet blev smeltende mørt, og væsken fra braiseringen endte som en meget kraftig sauce, der mere glaserede kæberne end fungerede som en faktisk sauce. Vi lavede en kartoffeljordskokkemos som tilbehør, og det var alt i alt en bragende succes. Ud over den hjemmelavede æblemost supplerede jeg lige min jord-til-bord-urmenneskeoplevelse med en gulerod fra egen køkkenhave og timian fra egen urtegård. Små skridt for bonderøven – stor juhu-oplevelse for en Lene. Opskriften stammer fra Meyers Almanak – en bog jeg helt sikkert må vende tilbage til senere, for den er værd at dvæle ved, men i dag får I bare opskriften. Har I en åbning i efterårsferiens madplan, skulle I virkelig overveje at fylde det ud med kæberne her. God Appetit:
Braiserede svinekæber – Claus Meyer: Almanak, Uge 41 mandag
1 kg svinekæber
2 spsk. rapsolie
1 gulerod
1 løg
1 fed hvidløg
5 kviste timian
2 dl mørkt øl (Jeg brugte Nørrebro bryghus Ravnsborg rød, men
enhver ale eller porter kan bruges)
4 dl æblemost
1 dl æbleeddike
Havsalt og friskkværnet peber
5 dl hønse- eller kalvebouillon (jeg brugte kalvefond)
50 g smør
2 spsk. æbleeddike
Man skal starte med at afparere svinekæberne. Læg kæberne på
spækbrættet med senen nedad, så senen ligger helt fladt langs med brættet. Tag
en lang, skarp kniv, læg den på brættet og skær et lille snit i kæben lige ved
senen. Tag godt fat i senen, og lad så kniven følge senen ved at skære ned mod
brættet, så senen kommer af i ét langt rent snit. (Det lyder rimelig indviklet,
men det gik faktisk forbavsende let, da man først kom i gang).
Brun kæberne i rapsolie i en stegegryde til de har en god
farve på alle sider. Ordn gulerod, løg og hvidløg, og skær alt i grove stykker.
Smid dem ned i gryden, og brun dem, og tilsæt til sidst timiankviste, øl, æblemost
og eddike, salt og peber.
Lad væsken koge ind til det halve, tilsæt så bouillon, og
kog forsigtigt op. Skum af for urenheder, når det koger. Læg låg på og sæt
herefter kæberne i ovnen ved 150 grader og braiser dem i 1½-2 timer.
Når kæberne er færdige, så tag gryden ud af ovnen, og sigt bouillonen
over i en anden gryde – kasser grøntsagerne, de har gjort deres, og parker kæberne
i stegegryden. Kog bouillonen ind til det halve, så den får en flot klistret
konsistens og en blank overflade, og smag den til med det sidste smør, salt og
æbleeddike. Når bouillonen er tilsmagt, så kom kæberne i, og varm dem igennem.
Alle burde eje et æbletræ! Tak fordi du læste med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar