En af de ting, der blev forsømt sidste år, mens jeg havde fokus rettet mod arbejde og børn, var haven. Og det var faktisk slet ikke planen, eftersom jeg lige havde fået skaffet mig en køkkenhave og slet ikke er færdig med etableringen af den have, vi fik tegnet, da vi flyttede ind i drømmehuset. Derfor er én af drømmene denne nytårsdag også rettet mod drømmehusets ydre omgivelser. Jeg håber, at 2017 bliver fyldt med jord under neglene, ømme havemuskler og frodig mangfoldighed på vores matrikel.
Godt nok er jeg stadig at betegne som havenovice, men jeg er dog klar over, at jeg her i starten af januar stadig må vente længe på for alvor at komme i udendørsaktion. Det betyder dog ikke, at jeg ikke helliger mine haveplaner opmærksomhed. Her i juleferien købte jeg de første frø til årets høst i køkkenhaven, og en af de næste dage skal jeg have gjort lageret af frø fra sidste år op og lavet flere indkøbslister. Jeg skal have tegnet bedplaner til køkkenhaven (der er noget med sædskifte, jeg lige skal have læst op på), og jeg skal have valgt hvilke projekter, jeg håber at få ført ud i livet i år, hvis der bliver tid.
| En af de største fornøjelser ved haven sidste år var det væld af blomster, som min skærehave ufortjent belønnede mig med. |
Jeg skal have evalueret på, hvad der fungerede i sidste års haveliv, og hvad vi skal lave om. På stående fod kan jeg i hvert fald notere mig, at vi havde succes med løg, græskar, ærteblomster, grønkål og dahlia, jordskokker og hindbær - alt sammen noget, der skal gentages og eventuelt udvides. Derimod blev majs, hvidkål og riddersporer aldrig rigtig nogen succes af forskellige årsager. Jeg må overveje, om jeg kan gøre noget anderledes, eller om jeg skal undvære disse afgrøder (igen) i år. Faktisk gav vores squashplanter også rå mængder af frugter (hedder de egentligt det?) - vi bruger bare ikke ret meget squash i vores madlavning, så enten skal vi udvide vores repertoire i køkkenet eller også skal vi ikke plante squash. Der er bare noget magisk over en plante, der bugner af gavmildhed. Så måske får squashen igen en plads alene af den grund...
| Her ses to ting, der trives i bedste velgående - mine store unger og mine ribs. Jeg tager æren for de første, mens moder natur nok har gjort mere for ribsene, end jeg har. |
Drømmen om en køkkenhave og skærehave fylder mig med forventning. Jeg er realistisk nok til ikke at forvente mig have af Søren Rygesk karakter. Jeg nærer heller ingen forhåbninger om en ukrudtsfri udstillingshave. I vores travle børnefamiliehverdag tager vi heller 10 små succeser end én stor. Og for mig er det en fryd at kunne plukke smukke buketter af planter, jeg selv har sået, priklet, udplantet og vandet (ok, 20 andre gik ud, tørrede, knækkede fordi jeg glemte at binde op osv. Men nogle klarede den trods alle odds!) Det er en fryd at lave aftensmad med ingredienser, jeg selv har dyrket - selvforsyning er ikke målet, men en gang imellem oplever vi fra jord-til-bord og lidt har også ret. Og det er en fryd, når jeg får lov at opleve, at noget trives mellem hænderne på mig - at naturen og jeg i forening får skabt noget fint sammen - so far i høj grad på grund af naturen og på trods af mig, men vi vokser sammen, mig og min have og vi bliver klogere og mere modige og ambitiøse for hvert år. Så på sådan en grå januardag, er det egentlig meget rart at lægge planer og nære håb om gode tider.
