Sne - hverdagspoesi

I morges var min verden dækket af sne, og sne bringer mig ro i sindet og vækker til eftertanke, så tilgiv mig, hvis jeg i dag bliver småfilosofisk.

Jeg elsker sne, og endelig, endelig kom den også til Mårslet. Der er ikke noget så fint, som når verden bliver pakket smukt ind i jomfruelig hvid puddersne, der dækker over alt det vinterbrune, der kan være charmerende nok i starten, men hurtigt kan bliver trist, her hvor julelysene er pillet ned, og der stadig er lang tid til, at foråret kommer.

Jeg ved godt, at mange synes, at sne kun er til besvær, og jeg indrømmer da også, at jeg sidste vinter var lige ved at få nok, men helt ærligt, så synes jeg, at det engang imellem er ret skønt at blive sat lidt på plads af naturen. Vi har efterhånden kultiveret vores omgivelser i den grad, at vi helt glemmer, de kræfter, naturen også rummer på godt og ondt. Og et godt snevejr eller en ruskende storm er med til i hvert fald at minde mig om, at naturen fortjener respekt.

Jeg tror, snevejrs magi hænger sammen med, at det på ganske kort tid kan forandre verden så totalt. Fra dystert snavs til den hvideste renhed. Og så lægger den ligesom en dæmper på hverdagen. Lyden dæmpes, vores travle hverdag dæmpes (vi kørte fx ganske langsomt, da vi i dag var på vej til Vejle for at se nogle frygteligt gode venner) - hverdagen brydes op, vi tvinges til at ændre rytme. Og det er da ret fint, synes jeg. Jeg har ikke været ude at tage fine billeder i dag, jeg har indendørshygget med en kær veninde, mens vores mænd tog ungerne med på kælkebakken. Men jeg vil opfordre jer til at læse digtet herunder og så selv danne et rigtigt fint billede for jeres indre:) Det er skrevet af Helge Rode i 1896, men jeg synes nu, det stadig beskriver sneens magi ret fint i dag.

Sne

Der er ingenting i Verden saa stille som Sne,
naar den sagte gennem Luften daler,
dæmper Dine Skridt,
tysser, tysser blidt
paa de Stemmer, der for højlydt taler.

Der er ingenting i Verden med en Renhed som Sne,
Svanedun fra Himlens hvide Vinger.
Paa din Haand et Fnug
er som Taaredug.
Hvide Tanker tyst i Dans sig svinger,

 Der er ingenting i Verden, der kan mildne som Sne.
Tys, du lytter,til det Tavse klinger,
Oh, saa fin en Klang,
Sølverklokkesang
inderst inde i Dit Hjerte ringer.

God aften til alle, der læser med. Og forresten da: Hurra og tillykke med EM-guldet;)