Vinterferie er vaffeltid

Så er der nye pip fra min kant igen. Jeg har ikke lidt en stille, deprimeret død efter rundturen i det gule parcel-helvede, selvom det var tæt på. Jeg kan dog ret sikkert melde, at det hverken bliver det mikroskopisk lille omend relativt pæne eksemplar af racen gul parcel, det grå-hvid grumsede med rødt træværk flankerede, eller det leopardplettede med frimærkestor grund gule parcelhus, som bliver vores fremtidige hjem. Jeg lever fortsat i håbet om, at noget bedre viser sig (snart).

Og mens jeg venter, holder vi vinterferie (derfor den lavere frekvens af blog-udbrud). Det er til gengæld ret fantastisk. Anna råhygger sig, og det gør vi ærlig talt også. I går hyggede vi os med at bage vafler. Der er noget vinterligt rart over vafler, der passer perfekt til sådan en grå feriedag. Jeg kan godt lide at afprøve nye opskrifter (for tænk nu, hvis der var en, der var bedre end den, vi plejer at bruge!), og derfor forsøgte vi os i går med en ny variant. Jeg har en bog der hedder "Isabellas desserter", som jeg er rigtig glad for, og som har forsynet os med mange gode oplevelser udi dessertverdenen. I denne bog er der også en vaffelopskrift, der adskiller sig markant fra den, jeg plejer at bruge. Vaflerne går under betegnelsen "svenske vafler", og de består hovedsagligt af flødeskum blandet med mel, sukker, salt og smør. Jeg har set lignende opskrifter med fløde, hvor de bare hedder flødevafler (fx hos Frk. Jensen).

Nå, men vi glædede os meget til at smage disse nye vafler og satte os rundt om bordet med vaffeljern, sukker og syltetøj klar. Og det er altså ikke fordi, at de smagte dårligt. Slet ikke. Men alligevel vil jeg nu ikke anbefale denne opskrift frem for den, jeg plejer at bruge, for det var lige som om... at det bare blev for meget. Efter man havde spist 4-5 hjerter, var man helt fyldt om og lidt kvalm. Og selv om jeg elsker desserter og kager og gerne i svulstige udformninger, så bryder jeg mig faktisk ikke om, at man for hurtigt får for meget. Og det gjorde man her. Vi kunne slet ikke spise så mange, som vi plejer, de var simpelthen lidt for fede. Øv.

Så i stedet for at give jer opskriften på dem, vi fik, så vil jeg gerne give jer opskriften på dem, vi plejer at bage. For de er nemlig faktisk virkelig gode, og jeg burde for fremtiden være tro over for dem. Opskriften er fra Nikolaj Kirks bog "Hverdagsmad" fra Lindhardt & Ringhofs forlag - en dejlig bog med flere favoritter, så den vender vi nok tilbage til igen. Denne opskrift på vafler er pænt stor, men dejen holder sig fint i køleskabet, hvis man ikke kan spise dem alle i første forsøg. Der er appelsinskal, som jeg synes giver en rigtig fin smag til vaflens sødme. Normalt spiser vi vaflerne med sukker og syltetøj, men vi kan også finde på at servere sirup til, eller hvis det skal være ekstra lækkert flødeskum rørt med bær, fx. hindbær. Det er virkelig lækkert. Og så synes jeg for øvrigt at vaflerne skal spises, så snart de er bagte, så tag endelig jernet med ind på bordet og spis efterhånden som vaflerne strømmer ud. Så er der dømt hygge.

Nikolaj Kirks vafler:

• 600 g hvedemel
• 100 g sukker
• kardemommepulver
• skallen af 2 appelsiner
• 3 æg
• 1 dl piskefløde
• smør til stegning
• 7 dl mælk

Bland mel, sukker, lidt kardemomme og fintrevet appelsinskal i en stor skål. Del æggene og pisk æggeblommer, mælk og fløde sammen. Tilsæt langsomt melblandingen. Pisk godt, så det ikke klumper. Pisk hviderne stive og vend dem i massen. Så er vaffeldejen klar til at møde jernet. På mit vaffeljern passer det gerne med 1 dl dej til en vaffel, men prøv dig frem. Jeg smører gerne jernet med smør inden første vaffel, derefter går det fint uden at smøre. God fornøjelse!